Strikkefasthed uden panik: sådan redder du størrelsen før det går galt

Hvorfor strikkefasthed betyder noget (og ja, 1 maske kan ødelægge alt)

Hvis du nogensinde har siddet med en færdig sweater og tænkt: “Hvorfor passer min sweater ikke?” selv om du fulgte opskriften pænt, så er det næsten altid strikkefasthedens skyld.

Strikkefasthed er helt kort: hvor mange masker og pinde du har pr. 10 cm. I opskrifter står det typisk sådan her:

Strikkefasthed: 21 m x 28 p = 10 x 10 cm i glatstrik på pind 4 mm, efter vask og blokning.

Det betyder: Designeren har regnet hele modellen ud efter, at der er 21 masker og 28 pinde på 10 cm. Hvis du strikker løsere eller fastere, så får du en anden størrelse end den, der står.

Hvorfor gør 1 maske pr. 10 cm så stor forskel?

Prøv et konkret eksempel. Sig at en sweater har 200 masker rundt om brystet.

• Opskriftens strikkefasthed: 20 m pr. 10 cm
• Din strikkefasthed: 22 m pr. 10 cm (du strikker lidt fast)

Opskriften regner sådan her: 200 masker / 20 masker pr. 10 cm = 10 x 10 cm = 100 cm i omkreds.

Din trøje bliver: 200 masker / 22 masker pr. 10 cm = 9,09 x 10 cm ≈ 90,9 cm.

Altså næsten 9 cm mindre i omkreds. Det er ret meget, hvis du f.eks. havde planlagt en sweater på 100 cm til et brystmål på 96 cm.

Det er derfor, jeg altid anbefaler at tage strikkefasthed alvorligt, især til store projekter. Små projekter kan du nogle gange slippe af sted med at sjusse, men til sweatre, cardigans og store sjaler er det bare virkelig ærgerligt at bruge 40 timer på noget, der ender i gavekassen.

Hvis du er helt ny, kan det være en god idé at hoppe en tur forbi guides til at komme godt i gang med strik også, så du har de grundlæggende teknikker på plads.

Sådan laver du en strikkeprøve, der faktisk kan måles

“Lav en strikkeprøve” lyder simpelt. Men hvis prøven er for lille, for tæsket, eller du måler for tæt på kanten, snyder den dig.

Jeg gjorde selv det klassiske i starten: strikkede en lille firkant på 15 x 15 masker, målte fra kant til kant og tænkte “fint, 10 cm”. Det var det bare ikke.

Hvor stor skal en strikkeprøve være?

En god tommelfingerregel:

• Strik mindst 12 x 12 cm, gerne 15 x 15 cm.
• Opskriften skriver tit “10 x 10 cm”. Din prøve skal være større, fordi du måler inde midt i den.

Hvis opskriften siger 21 m pr. 10 cm, så vil jeg slå mindst 30 masker op. Så har jeg plads til kantmasker og et godt stykke i midten at måle på.

Sådan slår du masker op til strikkeprøven

Gør sådan her:

1. Kig på strikkefastheden. Eksempel: 21 m pr. 10 cm.
2. Tag tallet og gang med 1,5. 21 x 1,5 ≈ 32 masker.
3. Slå 32 masker op på den pindestørrelse, der står i opskriften.

Hvis du ikke er helt sikker på opslag, kan du kigge på guiden slå masker op uden drama. Der er nemlig forskel på, hvor stramme de forskellige opslagstyper bliver.

Kantmasker og teknik på prøven

For at prøven er nem at måle:

• Lav 2-3 kantmasker i hver side. F.eks. altid ret på de yderste 2 masker.
• Strik i det mønster, opskriften angiver strikkefasthed i (ofte glatstrik eller rib).
• Strik mindst 5 cm, gerne 7-8 cm i højden.

Et eksempel, hvis opskriften siger glatstrik:

• 2 kantmasker ret, 28 masker glatstrik, 2 kantmasker ret.
• På retpinden: 2 ret, resten ret, 2 ret.
• På vrangpinden: 2 ret, resten vrang, 2 ret.

Så får du en pæn kant og et stort, jævnt felt i midten, som du kan måle i.

Mål rigtigt: sådan tæller du masker og pinde pr. 10 cm

Her strander mange, for det kan føles overraskende svært at tælle masker og pinde præcist. Men du kan sagtens lære det, hvis du tager det roligt og bruger et par små tricks.

Sådan måler du masker pr. 10 cm

Du skal bruge en lineal eller et målebånd med tydelige centimeter. En strikkelineal er også smart, men helt almindeligt målebånd kan fint bruges.

Gør sådan her:

1. Læg strikkeprøven fladt på bordet uden at trække i den.
2. Læg målebåndet hen over midten af prøven, vandret, mindst 2 masker inde fra kanten.
3. Mål præcis 10 cm og marker start og slut med f.eks. to maskemarkører eller to knappenåle.
4. Tæl nu maskerne mellem de to markeringer.

Hvis du f.eks. tæller 22 masker på 10 cm, så er din strikkefasthed 22 m pr. 10 cm.

Får du ikke præcis et helt tal, så skriv det ned med decimaler. F.eks. 21,5 masker pr. 10 cm. Det lyder nørdet, men det gør det nemmere at regne på senere.

Sådan måler du pinde pr. 10 cm

Samme princip, bare lodret:

1. Læg prøven fladt.
2. Læg målebåndet lodret midt på prøven.
3. Mål 10 cm og marker igen med nåle.
4. Tæl antallet af pinde (de små “V” i højden).

Opskrifter er ofte mest følsomme over for maskefastheden i bredden, men til f.eks. raglan og bæresweatre kan pindefastheden også få stor betydning for bærestykkets længde.

Blokning: før eller efter måling?

Blokning betyder, at du vasker og tørrer strikketøjet, så maskerne lægger sig, som de vil i virkeligheden. Det kan ændre strikkefastheden ret markant, især i uld og blandingsgarner.

Hvis opskriften skriver “efter vask og blokning”, så skal du gøre det samme med din prøve, før du måler.

Sådan blokker du din strikkeprøve

Jeg gør typisk det her:

1. Læg prøven i lunkent vand med en lille smule uldsæbe eller neutral sæbe.
2. Lad den ligge 10-15 minutter.
3. Pres vandet forsigtigt ud uden at vride.
4. Rul den ind i et håndklæde og tryk vandet ud.
5. Læg prøven fladt på et håndklæde eller en blokningsmåtte og form den let i facon uden at strække.
6. Lad den tørre helt, før du måler.

Jeg ved godt, det føles som ekstra arbejde. Men din sweater bliver jo også vasket og brugt i virkeligheden, og mange garner vokser eller falder til ro efter første vask. Så den tid du bruger på blokning af prøven, sparer du på ærgrelse senere.

Hvis du har for mange masker pr. 10 cm: du strikker for fast

Hvis opskriften siger 20 masker pr. 10 cm, og du har 22, 23 eller 24 masker, så strikker du fastere end designeren.

Det betyder, at din strik bliver mindre i bredden, hvis du bare går i gang uden at justere.

Løsning: gå op i pindestørrelse

Som udgangspunkt:

• Har du for mange masker pr. 10 cm, så gå op i pindestørrelse.
• Start med at gå 0,5 mm op. F.eks. fra 4,0 til 4,5 mm.

Strik en ny prøve på den større pind, vask og blok den på samme måde og mål igen.

Nogle gange skal du helt op 1 mm for at ramme tæt nok på. Det er helt normalt. Jeg har selv projekter, hvor jeg strikker på pind 3,75, hvor opskriften siger 4,5 mm, fordi jeg bare er en forholdsvis fast strikker.

Kan du bare tage en større størrelse?

Nogle forsøger at snyde ved at strikke en større størrelse, hvis de strikker for fast. Det kan fungere, men du får flere risici:

• Længden på kroppen og ærmerne følger ikke altid kun bredden.
• Proportionerne i ærmegab, halsudskæring osv. kan ændre sig.

Du kan godt bruge tricket, hvis din strikkefasthed kun afviger en lille smule, og du har styr på, hvor mange cm forskel du får. Men til de fleste, især hvis du er rimelig ny, vil jeg anbefale at justere pindestørrelsen i stedet.

Hvis du har for få masker pr. 10 cm: du strikker for løst

Hvis opskriften siger 20 masker pr. 10 cm, og du har 18 eller 19 masker, så strikker du løsere end designeren. Din strik bliver større og mere “slasket” i udtrykket.

Løsning: gå ned i pindestørrelse

Gør det modsatte:

• Har du for få masker pr. 10 cm, så gå ned i pindestørrelse.
• Prøv først 0,5 mm mindre pind.

Strik en ny prøve, vask, blok og mål igen.

Hvis du kommer tæt på, men ikke rammer helt, så vurder, hvor vigtigt det er. Til en løs, oversized sweater kan det være fint at være en anelse ved siden af. Til en tætsiddende trøje med isatte ærmer ville jeg prøve at ramme så tæt som muligt.

Når strikkefastheden er i andet mønster: rib, struktur, hulmønster

Nogle opskrifter angiver strikkefasthed i andet end glatstrik. F.eks.:

Strikkefasthed: 24 m i rib (2 r, 2 vr), let strakt, = 10 cm.

Her er der to ting, du skal være opmærksom på:

1. Du skal lave strikkeprøven i det mønster, der står (rib, struktur osv.).
2. Du skal måle på samme måde, som der står (f.eks. let strakt).

Rib: sådan måler du

Rib trækker sig sammen, og derfor skriver designeren tit “let strakt”. Det gør du sådan:

1. Strik en prøve i f.eks. 2 r, 2 vr.
2. Vask og blok den.
3. Læg den fladt og træk den en anelse ud med fingrene, så den ser ud, som du forestiller dig, at ribben skal sidde på kroppen.
4. Mål 10 cm og tæl masker.

Det er ikke en eksakt videnskab, og man kan godt være lidt i tvivl første gang. Min erfaring er, at det vigtigste er, at du ikke måler i ribben helt ustrakt, for så vil du ofte få en meget mindre omkreds, end designeren har regnet med.

Strukturmønstre og hulmønstre

Her er det samme princip: lav prøven i det mønster, der står i opskriften. Nogle mønstre trækker meget sammen, andre åbner sig efter vask.

Særligt hulmønstre ændrer sig efter blokning. De kan se lidt kompakte ud, når du strikker, men efter vask åbner hullerne sig og gør prøven større i både bredde og længde.

Derfor er det ekstra vigtigt at vaske og tørre prøven, før du måler, hvis strikkefastheden er angivet i mønsterstrik.

Mini-regner: hvor meget ændrer omkreds og længde sig, hvis du rammer skævt?

Nu tager vi lige lidt rolig matematik. Bare rolig, vi tager det trin for trin. Pointen er, at du selv skal kunne regne ud, hvor stor forskel f.eks. 1 maske pr. 10 cm gør.

Trin 1: Find maskefasthed pr. cm

Hvis opskriften siger 20 masker pr. 10 cm, så er det:

20 masker / 10 cm = 2 masker pr. cm.

Hvis du måler 22 masker pr. 10 cm, så er det:

22 masker / 10 cm = 2,2 masker pr. cm.

Trin 2: Brug opskriftens masketal

Sig, at en del af arbejdet (brystvidden) strikkes rundt på 200 masker.

• Opskriftens forventede bredde: 200 masker / 2 m pr. cm = 100 cm.
• Din brede med 22 m pr. 10 cm: 200 masker / 2,2 m pr. cm ≈ 90,9 cm.

Så har du tabt cirka 9 cm i omkreds.

Trin 3: Anvend samme metode på længde

Det samme kan du gøre med pinde:

Opskrift: 28 pinde pr. 10 cm = 2,8 pinde pr. cm.

Din prøve: 30 pinde pr. 10 cm = 3 pinde pr. cm.

Hvis opskriften siger, at du skal strikke 140 pinde, før du skal gøre noget (f.eks. dele til ærmer), så regner designeren med:

140 pinde / 2,8 p pr. cm = 50 cm.

Din længde bliver:

140 pinde / 3 p pr. cm ≈ 46,7 cm.

Så din krop bliver mere end 3 cm kortere, end opskriften havde tænkt. Det kan være fint, men kun hvis du har valgt det bevidst.

Hvornår kan du leve med en lille afvigelse?

Som tommelfingerregel:

• Afvigelse på op til 0,5 maske pr. 10 cm er ofte ok til løse modeller.
• Til tætsiddende modeller ville jeg prøve at ramme inden for 0,25 maske pr. 10 cm.

Men brug regnemetoden ovenfor. Det er lidt mere kedeligt lige første gang, men når du én gang har skrevet det ned på et stykke papir, giver det rigtig god tryghed.

Hurtig tjekliste: sådan undgår du strikkefastheds-mareridt

Inden du kaster dig over en ny sweater, cardigan eller andet større projekt, kan du bruge den her lille tjekliste. Jeg bruger selv en variant af den hver gang, især hvis jeg skal bruge dyrt garn eller strikke en gave.

Tjekliste før du går i gang

• 1. Har du læst strikkefastheden i opskriften?
  Og lagt mærke til, om den er angivet i glatstrik, rib eller mønster, og om det er før eller efter vask.
• 2. Har du strikket en prøve i det rigtige mønster?
  Ikke bare glatstrik, hvis opskriften har strikkefasthed i rib eller struktur.
• 3. Er prøven stor nok?
  Mindst 12 x 12 cm, gerne større, så du kan måle midt i den.
• 4. Har du vasket og tørret prøven, hvis opskriften siger det?
  Og ikke hevet for meget i den, da du lagde den til tørre.
• 5. Har du målt både masker og pinde pr. 10 cm midt i prøven?
  Ikke ude i kanterne.
• 6. Matcher du opskriftens strikkefasthed rimelig godt?
  Hvis ikke: har du prøvet en anden pindestørrelse.
• 7. Har du regnet på konsekvensen, hvis du ikke rammer helt?
  F.eks. hvor mange cm du vinder eller taber i omkreds.

Hvis du krydser af ved alle punkter, er du virkelig godt stillet. Strikkefasthed er en af de ting, hvor lidt planlægning virkelig giver ro i maven. Hvis du kan lide den slags system og overblik, er kategorien planlægning og projektstyring nok også lige dig.

Strikkefasthed som din ven, ikke din fjende

Det kan føles som et ekstra lag arbejde, men strikkefasthed er faktisk et ret fint værktøj, når man først er blevet gode venner med det. Det giver dig mulighed for at bruge andet garn end i opskriften, justere pasformen og undgå de helt store fejltagelser.

Jeg synes også, det er en rar måde at lande i roen, før man går i gang. Lidt ligesom at blande den første dej til et surdejsbrød eller sætte vand over til te, før man sætter sig med et projekt. Der er noget meditativt i at sidde med den lille prøve og vide, at man er ved at gøre klar til noget større.

Hvis du mest strikker i weekenderne og ikke gider spilde dyrbar strikketid på projekter, der ender forkert, kan det være en idé at tænke strikkefasthed ind i din rutine. Sådan en lille prøve på fredag, blokning lørdag, og så er du klar til seriøs hygge-strik søndag. Det er nok også derfor, mange af de projekter, vi deler under tagget for weekendstrikkeren, spiller godt sammen med en hurtig strikkeprøve først.

Og husk: alle, også de mest erfarne designere, laver strikkeprøver. Ikke fordi de ikke kan strikke, men netop fordi de kan. Du er altså helt på rette spor, når du sætter dig med din lille prøve og målebåndet.

God fornøjelse med næste projekt. Og hvis en sweater alligevel ender lidt for stor, så trøster jeg mig gerne med, at “oversized” stadig er på mode.